fredag den 18. oktober 2013

Flødebolleræs!

Wuhu! Jeg fik den, synes jeg selv, glimrende idé at der skulle laves flødeboller. Jeg har aldrig prøvet det før og det har min kæreste heller ikke, men vi gik i gang. 

Vi begyndte ved 15 tiden og blev først færdige ved 19 tiden - fy!

Vi havde besluttet at lave dobbeltportion og det var også nemt nok, men da vi nåede til den svære del (at overtrække flødebollerne med chokolade) gik det helt galt... Der var både hvid og mørk chokolade og jeg havde egentlig ikke forventet, at det ville blive SÅ svært, men ååååh jo... Det var SYGT svært! Flødebollerne gled lidt af bunden når de kom i kontakt med det meget varme chokolade.. Men til sidst lykkedes det! - På trods af, at min kæreste måtte suse op i brugsen efter MERE chokolade.. Vi brugte rigtig, rigtig, rigtig meget chokolade.

Jeg vil dog stadig anbefale alle at give sig i kast med flødebollerne, da det er rigtig sjovt (men også krævende).

Her er resultatet af vores anstrengelser:






Opskriften lød på 10-15 flødeboller og vi lavede dobbelt portion, men på en eller anden måde endte vi med 75 (!!!) flødeboller, mmmh.

Opskriften kan findes på min og min venindes blog: Sweet Moments

Velbekomme ;)

onsdag den 16. oktober 2013

Det hele går i græskar!

Græskar, græskar, græskar... Noget af det mest kendetegnende for Halloween og efteråret.

I dag har min kæreste og jeg lavet en græskarlygte! Jeg købte græskarret i Brugsen til 25 kr. og det har stået i stuen siden da (det er en god idé at opbevare det et lunt sted, så fryser man ikke fingrene af når man skal fjene snasket).

Det var super hyggeligt at udskære græskarret, selvom at jeg må indrømme... det var lidt svært! Man skal have en god kniv og en god teknik.

Men her er det flotte resultat, mit glade græskar (med hugtand):









Min lillesøster adskilte snasket fra græskarkernerne og kom dem på en bageplade med en masse salt og chilipulver! De fik ved 180-200 grader indtil de blev gyldne - hold godt øje med dem. De smager rigtig lækkert :D



Nu glæder jeg mig bare til at det bliver aften, så jeg kan se lyset strømme ud af mit glade græskar!

Aften:





Hoste - gå væk!

Efteråret er over os og det er sygdommene også!

Jeg har gennem længere tid hostet voldsomt, så voldsomt, at jeg måtte sove i stuen og min kæreste i soveværelset (øv!).

Det er nu ca. 2 uger siden min rejse til hostehelvede begyndte og endelig kan der ses lys for enden af tunnellen!

Jeg har prøvet sååååå mange ting for at dæmpe hosten bl.a. kamillete med honning og chili/ingefærte (hvilket IKKE kan anbefales), men nu har jeg samlet 3 ting, som jeg synes har gjort en forskel i længden.




1: Noskapin

Noskapin er hostestillende piller der kan tages 1-2 stk., 3 gange om dagen. Det skal lige siges at Noskapin anbefales til tør hoste (og jeg har slimet hoste) fordi, hvis man har slimet hoste er det som regel fordi du har noget i lungerne som kroppen vil af med og Noskapinen "lammer" hosterefleksen og så kommer du ikke af med det. Men! Sidste gang jeg led af voldsom hoste og ikke sov som natten (som nu) konsulterede jeg min læge og hun skrev selv en recept til mig på Noskapin - så no worries, det er ikke altid så alvorligt med slimen, det afhænger også af dens farve...

Noskapin kan købes som håndkøb og både i en 20 stk. udgave og en 50 stk. udgave, begge dele til omkring 50 kr.

2: Vingummi

Okay, okay! Det lyder måske fjollet, men det er et tip, som jeg har fået af en ven og jeg synes faktisk, at det hjælper. Tricket er, at man skal SUTTE på vingummien og ikke bare spise den. Dette gør at halsen bliver smurt og det er rigtig rart, hvis man hele tiden hoster og halsen er øm. (og så er vingummi jo lækkert!).

3: Væk i morgen

Væk i morgen er en mærkelig ting! Det indeholder colstrum (som er råmælk) fra danske køer og lysozym fra æggehvide. Du tænker måske, at det lyder ulækkert og der vil jeg give dig ret!
Tabeletterne smager af pebermynte, men de er meget stærke! Der findes også en med citronsmag og den skulle være mere mild.
Råmælken er den første mælk der produceres når et pattedyr har født og det indeholder en stor mængde antistoffer mod de bakterier og vira som moderen har været i kontakt med, smart!
Væk i morgen kan ikke overdoseres og der står på pakken at du skal spise 1-2 tabeletter i timen og de skal suges.
De kan købes i Matas til 25 kr.

Udover disse midler har jeg også sørget for at ligge højt om natten. Det belaster ikke luftvejene, men et er måske knap så behageligt. 


Jeg håber, at du nu er klædt lidt bedre på i kampen mod hoste :)